Citron-ravioli med mascarpone i spicy tomatsauce

Citron-ravioli med mascarpone i spicy tomatsauce


Opskrift af Sara Giversen
4 personer

Pastadej
300 g tipo 00 hvedemel
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
3 æg
Citronskal af 1 citron

Fremgangsmåde:
Alle ingredienser skal blandes sammen, jeg ælter altid dejen i hænderne for at mærke hvor smidig dejen er og bliver. Dejen må ikke blive tør.

Når dejen er færdigæltet, kommes den på køl mindst 2 timer.

Når dejen har været på køl, skal den rulles ud på pastamaskinen. Raviolien bliver bedst hvis pastadejen bliver rullet ud så tyndt som muligt. På en manuel pastamaskine skal pastadejen rulles ud til niveau 8.

Herefter formes raviolien. Det er nemt hvis man bruger et udstikker sæt for at få dem ens.

Sørg for indersiderne pensles med lidt vand så fyldet bliver inde i raviolien

Kom lidt af mascarpone fyldet i og form raviolien.

Raviolien koges i 3 min.

Mascarpone fyld
1 bøtte mascarpone

Smag til med friskværnet peber og salt

Herefter kommes fyldet i en sprøjtepose og kommes i køleskabet til den er klar til at komme i pastaen.

Spicy tomatsovs
6 store blommetomater
20-25 stk cherrytomater i forskellige farver
1 stort løg
Frisk estragon (lille håndfuld)
1 spsk rørsukker
2 spsk tomatpure
1 hvidløg
2 dl god hønsefond
Friskkværnede chiliflager (smag til hvor stærk den skal være)
Friskkværnet peber
Salt
Neutral olie

Fremgangsmåde:
Hak løg og brun dem af i gryden med noget neutralolie, hak blommetomaterne og kom i gryden.

Herefter kommes hvidløg i, og svits løg, tomater, hvidløg, tomatpure i nogle minutter. Skru helt ned for varmen og kom fonden i.

Tomatsovsen skal stå og simre i 3 timer med låg på.

Når tomatsovsen har stået i 3 timer tages låget af så noget af den overskydende væske fordampes.

Friskkværnede chiliflager kommes i, sammen med estragon, rørsukker og friskkværnet peber.

Vent med at komme salt i til tomatsovsen er færdig den da sovsen kan blive meget salt når den er færdig reduceret.

Rørsukkeren kommes i for at fremhæve sødmen fra tomaterne, man kan med fordel komme mere i hvis den ikke har den sødme for ønsket.

Tomater stegt i ovnen:
Skær gule, grønne, røde cherrytomater ud og kom lidt neutralolie over, friskkværnet peber og salt. Og kom i ovnen på 200 grader i 10-15 minutter og kom ovenpå retten.

Reading next

Æbletærte
Sol over Gudhjems Pink gløgg

Leave a comment

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.