CrushGrind® mechanisms

Ønsker du at bruge CrushGrind® i dit design?

CrushGrind® Partnere som bruger CrushGrind®

CRUSHGRIND® MEKANISMER

CrushGrind® er baseret på principperne fra den ældre og velkendte morter. CrushGrind® er dog, helt fra den oprindelige idé, udviklet til at være mere end bare en peberkværn. CrushGrind® mekanismen er i sin tid designet til at være en bedre kværner, end det der var tilgængeligt på markedet. Gennem passion, vilje, og lidt nørdethed, opfandt vi den originale keramiske mekanisme - som en revolutionering af den traditionelle peberkværn. Vi gjorde kunder i stand til at kværne, ikke kun peber, men også salt og alle andre typer af tørrede urter og krydderier.

Vores moderne udgave af en morter frigør de essentielle olier fra krydderierne, og krydderiernes fulde aroma vil komme til udtryk. Vores mindset er karakteriseret ved vores autentiske baggrund og ivrighed efter at skabe bedre køkkenudstyr. Vi sigter efter at inspirere vores kunder og give dem den bedste gastronomiske oplevelse - fordi vi tror på, at alle fortjener sådan en.

FLERE FORSKELLIGE MEKANISMER AT VÆLGE MELLEM

Derfor har vi også videreudviklet på vores originale idé og taget principperne med til andre kværne. For eksempel har vi udviklet to mekanismer til at kværne kaffe: CrushGrind® Coffee og CrushGrind® Barista. Begge mekanismer har selvfølgelig samme grundighed bag sig som alle vores andre produkter. Derfor er den med konisk formede kværne, som giver en bedre smag og mindre bitterhed i kaffen - alt sammen fordi CrushGrind® Coffee mekanismen sikrer en mere ensartet kværnet kaffe. Derudover er mekanismen mere effektiv sammenlignet med andre kaffekværne af samme type på markedet - faktisk hele to til fem gange så effektiv.

Den højteknologiske keramik sikrer, at din friskkværnede kaffe ikke får nogen metallisk bismag, da det naturlige materiale ikke overfører smag til kaffen. Til de mere traditionelle kværne med omdrejningspunkt i toppen af kværnen, kan anbefales vores CrushGrind® Shaft. Der er også CrushGrind® Shaft Mini til kværne med en lidt smallere omkreds - fælles for begge vores Shaft-mekanismer er, at de er velegnede til stort set alle typer af materialer, og så bliver mekanismerne monteret nemt med en click-in funktion, som hverken kræver lim eller skruer.

Vores CrushGrind® Wood mekanisme er, som navnet antyder, designet specifikt til trækværne. På denne mekanisme sidder omdrejningspunktet længere nede end i førnævnte CrushGrind® Shaft mekanisme. Denne kværn er designet med riller, som sætter sig fast i træet og sørger for horisontal fastgørelse. Desuden er der modhager på mekanismen, som sikrer den vertikale fastgørelse.

Slutteligt er vores version af det klassiske slibestål et kig værd - denne mekanisme har vi kaldt MakeEdge™ Pop-Out. Vores version er nem at anvende korrekt, da det er en lille og fleksibel mekanisme. Knivmekanismen er placeret i et rør af plast, som fx kan monteres på et skærebræt eller lignende. Når man ønsker at bruge mekanismen, popper man MakeEdge™ ud, og så er den klar til brug.