Flammegrillet laks i peber-teriyaki marinade

September 06, 2020

Flammegrillet laks i peber-teriyaki marinade

Opskrift af Sara Giversen

Opskriften er til 4 personer

Peber marinade

Ingredienser:

½ dl. Teriyaki

¾ dl. Ponzu lemon

1 tsk. Friskkværnet sort peber

1 tsk. Friskværnet grøn peber

1 spsk. Brun farin

 

Fremgangsmåde:

Teriyaki, ponzu, grøn og sort peber blandes sammen. Herefter blandes brun farin i. Den friskkværnede peber gør at marinaden bliver stærk. Lad marinaden trække i køleskabet i en times tid.

 

Chili mayo

Ingredienser:

1 æg

1 ½ dl. Neutral olie

1 ½ spsk.  Hvidvinseddike

Salt

Friskkværnet sort peber

Sriracha sauce 

 

Fremgangsmåde:

Bland det hele æg med hvidvinseddike og salt. Blend massen med en stavblender til en ensartet masse.  Herefter blendes 1 dl. neutral olien i lidt efter lidt til massen er ved at blive tyk.  3 spsk. Sriracha sauce kommes i med resten af olien og blendes til massen er tyk. Mayoen smages til med friskkværnet peber og salt.

 

Flammegrillet laks

Ingredienser:

400g laks (brug back loin)

 

Fremgangsmåde:

Skær stykker af laksen, ca. 1,5 cm pr stk.

Kværn sort peber og grøn peber hen over lakse stykkerne, herefter pensles marinaden hen over laksen. Brug en gasbrænder og brænd laksen til den får lidt farve, og alt efter hvor rå man vil have fisken. Når du bruger back loin, så er det fineste stykke der sidder på en laks, og også det man bruger på sushi-restauranter, så laksen behøver ikke tilberedning. Gasbrænder bidrager med en rigtig skøn smag.

Gem marinaden til at hælde over den færdiggrillede laks så der er noget sauce.

 

Tilbehør:

Fingerlimes

Feldsalat

Bulls blood

Koriander

Hvidløgsblomster